Efterårets første store dag

Efter at have afgivet min stemme til Folketingsvalget, tog jeg torsdag eftermiddag af sted til Keldsnor Fuglestation for at ringmærke et par dage. Den gamle orkan – Katia fra New York havde nu gjort det umuligt at ringmærke fugle i det meste af DK og Falsterbo i perioden mandag til torsdag, så der måtte være en hel del, som skulle af sted.

Fredag morgen var stadig blæsende med ca. 6 ms V-NV, men vinden skulle løje af i løbet af dagen. Min strategi var at satse på K3- og K4-området, som jo var blevet ryddet tidligere. Og her kan jeg gå tørskoet rundt. Selvfølgelig skulle K8-området og det nye eksperiment-net K9 og være med, men jeg ville ikke åbne de fleste net i K5-området, Og K7-området kom heller ikke med. Dog åbnede jeg K5G, som blev topscore – sikkert fordi det står i læ ved vestenvind og K5A blev også åbnet, selvom vi her vader gennem vand.

Hurtigt stod det klar, at jeg havde rigeligt med net åbne, da jeg var alene! Med 13 net ud af 21 mulige blev det efterårets hidtil bedste dag med 221 ringmærkede fugle. Da jeg åbnede net kunne jeg godt høre, at der var mange Rødhals, og det blev til 61 fugle. Men Gransangerne toppede med 89 fugle.

Alt i alt en dejlig, travl dag på Keldsnor Fuglestation.

575/JHJ

0 Kommentarer to “Efterårets første store dag”



  1. Skriv en kommentar

Skriv en kommentar




Kategorier

Arkiver