Ungarsk Hættemåge aflæst på Sprogø

I løbet af april har jeg flere gange været på Sprogø, blandt andet for at aflæse farveringe på øens ynglende måger. Der er en stor Hættemågekoloni på øen, og nogle få af de ynglende Hættemåger bærer farveringe. Der er ringmærket masser af Hættemåger på Sprogø i årenes løb, men ikke med farveringe. De farvemærkede måger på Sprogø er mærket på vinterkvarteret eller under trækket.

Indtil videre er fem Hættemåger med farveringe blevet aflæst. De tre (med gule farveringe) er mærket i England, på to forskellige lossepladser øst for London. En enkelt (hvid farvering) er mærket i Holland (Amsterdam). Den sidste – med rød farvering – er den mest interessante: Den er mærket 26. januar 2014 på en losseplads i Gyál i udkanten af Budapest i Ungarn.

Der er ganske langt mellem ungarske Hættemåger i Danmark. Dansk Trækfugleatlas (2006) behandlede genfund af mere end 10.000 danskmærkede Hættemåger samt et tilsvarende antal genfund af udenlandske Hættemåger i Danmark. Heraf ingen fra Ungarn! I de seneste år er enkelte dog kommet til, efter opstart af et ungarsk farvemærkningsprojekt. Eddie Fritze har oplyst, at der de seneste tre år er aflæst en i Middelfart og en i Nakskov, og Sprogø-fuglen lader dermed til at være den tredje ungarsk-mærkede Hættemåge i Danmark.

Mærkningssteder for farvemærkede Hættemåger, aflæst på Sprogø i foråret 2017

Flere af de farvemærkede Hættemåger er aflæst flere gange:

  • Den ene af de engelske (gul 2DHH) blev oprindeligt mærket som unge på Sprogø i 2012. Den blev fanget og forsynet med farvering nær London 22/2 2014, og blev aflæst på Sprogø i april 2015 og altså igen i 2017.
  • Den hollandske (hvid EH76) blev oprindeligt mærket som unge på Fiskeholm i Helnæsbugten i 1997. Den fik farveringen i Amsterdam 6/11 2006, og yngler så på Sprogø her i 2017 i den høje alder af 20 år.
  • Den ungarske (rød HTFA) blev mærket som ungfugl (2K) nær Budapest 26/1 2014. Inden den dukkede op på Sprogø i år, blev den aflæst i Holland (Katwijk) flere gange i efteråret 2016 (24/8, 9/6 og 1/11).

Den ungarsk-mærkede Hættemåge rød HTFA på Sprogø, 16/4 2017

Vh. Jacob Sterup

Gammel fynsk Strandskade

Den 10. marts i år blev en ringmærket Strandskade fundet død (dræbt af en rovfugl) på Hjortholm i Stavns Fjord på Samsø. Ringen havde nummer 5052972 og var fra Zoologisk Museum i København. Strandskaden viste sig at være mærket som unge på Mejlø ved Hindsholm den 10. juni 1987 af Lars Hansen – altså næsten 30 år tidligere!

5052972 er tilsyneladende den næstældste danske Strandskade, der nogensinde er konstateret. Da Dansk Trækfugleatlas blev udgivet i 2006, var den højeste kendte alder for en danskmærket Strandskade 28 år og 9 måneder. Siden blev der i juli 2010 fundet en død Strandskade, der var 32 år gammel (Fugleåret 2010). På europæisk plan indehaves rekorden af en tysk fugl, der nåede imponerende 43 år og 4 måneder, mens den næstældste er en britisk fugl, der blev 36 år og 11 måneder (Kilde: Euring).

De fleste vadefugle har en relativt lav ynglesucces, men til gengæld kan de blive gamle. Strandskader yngler typisk første gang, når de er ca. fire år gamle, så den nordfynske Strandskade kan have gennemført 26 ynglesæsoner.

Vh. Jacob

Genmelding fra Sydafrika!

Ringmærkergruppen modtog i dag et genfund noget ud over det sædvanlige. Den 12. juni 2016 mærkede Hans, Jacob og Peter Pelle 200 Splitterneunger på Sprogø. En af disse blev juledag fundet død ved Plettenberg Bay i Sydafrika, ikke mindre end 10.010 km fra Sprogø!

De danske Splitterner overvintrer primært langs Afrikas vestkyst. De fleste genfund fra vintermånederne er fra Vestafrika, og kun en mindre del trækker helt til Sydafrika. Der er anslået en halv snes genfund af danskmærkede Splitterner øst for Cape Town. Genfundsstedet for dagens fugl ligger på Sydafrikas sydkyst, ca. 400 km øst for Cape Town.

Mærknings- og genfundssted ses på nedenstående kort:

splitterne

Vh. Jacob

Ringmærkningen på Keldsnor Fuglestation, efteråret 2016

Så er efterårssæsonen 2016 slut på Keldsnor Fuglestation! Det har været småt med opdateringer her på bloggen, men til gengæld har der været mulighed for at følge lidt med i aktiviteterne på Facebookgruppen Langelands Fugle eller via indtastningerne af mærkningstal på DOFbasen.

2016-sæsonen havde visse ligheder med 2015. Mens første del af sæsonen var lidt skuffende, blev der for alvor taget revanche, da vi kom ind i oktober, der bød på store mængder af fugle og flere rekordtal. Alene de ni dage i efterårsferien (15-23/10) gav 3.331 fugle (i snit 370 fugle/dag!), og oktober gav mere end 5.200 fugle i alt!

Takket være denne slutspurt blev det den hidtil bedste oktober og hidtil bedste efterår, og der blev sat sæsonrekord for en række arter.

Efterårstotalen endte på 8.024 fugle, hvilket er et pænt stykke over den to år gamle sæsonrekord på 6.840 fugle. Havde der været daglig dækning (der blev i gennemsnit kun mærket hver anden dag i august/september), var vi utvivlsomt kommet et godt stykke over de 10.000 fugle – noget der tidligere har forekommet at være helt urealistisk. Der er nu mærket mere end 85.000 fugle på Sydlangeland siden 1994.

Sæsonforløb

Ringmærkningen blev startet op i slutningen af juli med første ringmærkningsdag 25/7, og sidste ringmærkningsdag var 29/10. Der var net oppe på i alt 55 datoer i løbet af efteråret med følgende månedsfordeling:

  • Juli/august: 18 ringmærkningsdage, 1.248 fugle. Største dag 12/8 med 234 fugle.
  • September: 15 ringmærkningsdage, 1.547 fugle. Største dag 24/9 med 310 fugle.
  • Oktober: 22 ringmærkningsdage, 5.229 fugle. Største dag 16/10 med 622 fugle.

I alt 55 ringmærkningsdage og 8.024 fugle fordelt på 57 arter. Dagssnit 146 fugle/dag.

Det blev til rigtig mange store mærkningsdage i oktober. Efterårets største dage blev:

  1. 16/10 622 fugle, heraf Fuglekonge 423, Rødhals 57 og Gransanger 39.
  2. 2/10 594 fugle, heraf Gransanger 297, Rødhals 163 og Munk 53.
  3. 20/10 582 fugle, heraf Fuglekonge 390, Rødhals 81 og Gransanger 46.
  4. 21/10 416 fugle, heraf Fuglekonge 194, Gransanger 66 og Rødhals 61.
  5. 18/10 410 fugle, heraf Fuglekonge 223, Gransanger 62 og Rødhals 47.
  6. 22/10 376 fugle, heraf Fuglekonge 140, Jernspurv 60 og Halemejse 42.
  7. 23/10 372 fugle, heraf Fuglekonge 120, Jernspurv 106 og Rødhals 31.
  8. 24/9 310 fugle, heraf Gransanger 148, Rødhals 37 og Munk 33.
  9. 12/8 234 fugle, heraf Løvsanger 91, Tornsanger 41 og Rørsanger 30.
  10. 19/10 225 fugle, heraf Fuglekonge 159, Gransanger 20 og Rødhals 17.

Før i år har vi kun haft seks mærkningsdage over 400 fugle, så efterårets topdage placerer sig pænt i statistikken. 16/10 er således fuglestationens hidtil tredjestørste dag, mens den 2/10 placerer sig på fjerdepladsen og den 20/10 på sjettepladsen. Den 2/10 er bemærkelsesværdig med 297 Gransangere. Ser man bort fra Fuglekonge, er dette vores hidtil største dagstotal for én art.

Efterårets ringmærkning blev udført af otte personer:

  • Hans Rytter: 28 ringmærkningsdage / 2.139 mærkninger
  • Michael Bjerregaard: 17 ringmærkningsdage / 2.201 mærkninger
  • Jan Holm Jensen: 10 ringmærkningsdage / 322 mærkninger
  • Jacob Sterup: 8 ringmærkningsdage / 1.535 mærkninger
  • Alejandro Corregidor Castro: 8 ringmærkningsdage / 1.117 mærkninger
  • Jesper Brinkmann Nielsen: 5 ringmærkningsdage / 298 mærkninger
  • Peter Teglhøj: 4 ringmærkningsdage / 211 mærkninger
  • Michael Højgård Hansen: 3 ringmærkningsdage / 201 mærkninger

Tak til alle for indsatsen!

De hyppigste arter

Årets top 10 udgøres af disse arter:

  1. Fuglekonge 2.096 (næstbedste sæson)
  2. Gransanger 1.652 (rekord)
  3. Rødhals 906 (rekord)
  4. Jernspurv 429 (rekord)
  5. Munk 418 (næstbedste sæson)
  6. Gærdesmutte 400 (rekord)
  7. Løvsanger 272
  8. Tornsanger 250
  9. Blåmejse 183
  10. Rørsanger 182

Med årets tal runder både Fuglekonge og Gransanger 10.000 mærkninger i alt på Sydlangeland siden 1994. Gransanger er fortsat nummer et på listen, men Fuglekongen nærmer sig hastigt, og forskellen er under 200 fugle. De seneste tre år er der mærket i alt ca. 5.500 Fuglekonger og 3.700 Gransangere. Rødhals har i år overhalet Løvsanger som nummer tre på listen. Totalerne for disse arter er nu på ca. 7.800 Rødhalse og 7.300 Løvsangere.

Ud over arterne på ovenstående liste, var der også andre, mere fåtallige arter, der satte rekord. Blandt andet Solsort (64), Halemejse (124), Korttået Træløber (16) og Bogfinke (60).

Afrikatrækkerne blev relativt dårligt dækket i år, idet det blev til relativt få mærkningsdage (med få net) i juli og august.

Flere invasionsfugle fandt vej til nettene i oktober. Falsterbo meldte om 36.000 trækkende Blåmejser 1/10, men arten nåede aldrig til Sydlangeland i større antal. I alt 183 blev mærket (3/4 i oktober). Andre steder i landet mærkede man en del til invasioner af Sortmejse og Musvit. Vi fik blot to Sortmejser (ikke årlig i nettene) og 69 Musvitter (næststørste sæson). Der var gang i en større invasion af Halemejser, der formentlig kom helt fra Rusland. Vi satte ring på hele 124, hvilket er en tredobling af den gamle sæsonrekord.

Sjældenheder

Endnu en efterårssæson gik uden rigtige hits i nettene, selv om der blev drømt om, at invasionen af Sibirisk Jernspurv ville kaste bare en enkelt fugl af sig… Subhits var der til gengæld masser af:

  • Hvidbrynet Løvsanger 9 (!) mellem 15/9 og 2/10 er rekord. Hele 4 blev mærket 1/10, og de øvrige blev fanget 15/9, 18/9, 24/9, 26/9 og 2/10. Der er nu mærket i alt 21 siden 1994. Den første i 2002, og de 16 i 2014-16.
  • Lille Fluesnapper 4. Alle 1k-fugle, hhv. 24/8, 3/9, 16/9 og 19/10. Suverænt bedste år – der er kun mærket 5 i alt 1994-2015.
  • Rødtoppet Fuglekonge 9. Ny rekord. Blev fanget hhv. 25/9, 9/10, 15/10, 19/10 (2), 21/10 og 22/10 (3). I alt er der fanget 34 siden 1994, heraf 22 de seneste tre år.
  • Pungmejse 3. Blev fanget sammen 27/9. I alt er der fanget 31 siden 1994.

Af andre sjove/fåtallige arter kan nævnes Spurvehøg 3, Brushane 1, Dobbeltbekkasin 1, Mudderklire 1, Stor Flagspætte 1, Vendehals 1, Husrødstjert 1, Stenpikker 2, Græshoppesanger 3 og Skægmejse 24.

Sene forekomster

Der blev fanget mange sene fugle i dette efterår, hvoraf disse fortjener at blive fremhævet:

  • En ekstremt sen Sivsanger (1k) blev fanget 14/10. Årets sidste i Danmark og det fjerdeseneste fund nogensinde i DOFbasen.
  • En Broget Fluesnapper (2k+ hun) blev fanget 16/10. Årets næstsidste i Danmark og vist den næstseneste på Fyn nogensinde.
  • 6 Løvsangere blev fanget i oktober; hvoraf den sidste 16/10 var sent på den.
  • Hele 16 Rørsangere blev mærket 2/10. Dette er det suverænt største oktober-tal af Rørsanger i DOFbasen. Herefter blot to fugle, hhv. 14+16/10.

Aflæsninger

Det blev kun til få aflæsninger af fremmede fugle. I alt syv: En Jernspurv og en Gærdesmutte fra Sverige, en Fuglekonge fra Tyskland, en Rødhals fra Belgien samt en Jernspurv og to Fuglekonger med fremmede, danske ringe.

Vi har endnu kun modtaget data på en enkelt af fuglene. Den svenske Jernspurv var mærket ved Hammarviken, Gävleborg, 27/8-2016 som 1K. Den blev aflæst af Hans 7/10 efter at være trukket 818 km mod SSV.

Vh. JSA

Bynkefugl, 19/8 2016

Bynkefugl, 19/8 2016

Vendehals, 19/8 2016

Vendehals, 19/8 2016

Dobbeltbekkasin, 16/10 2016

Dobbeltbekkasin, 16/10 2016

Halemejse, 18/10 2016

Halemejse, 18/10 2016

Keldsnor Fuglestation – efterårssæsonen 2016

De seneste dage er ringmærkningsområdet vest for Keldsnor blevet klargjort til efterårssæsonen 2016. De første ca. 150 netmeter er kommet op, og ringmærkningsaktiviteterne pågår når vejrliget og kalenderen tillader det.

På RG-Fyns kalender kan man følge med i hvornår det planlægges at ringmærke, og af hvem! Bemærk aktiviteterne i kalenderen er vejledende, da dårligt vejr eller andre forhindringer kan forårsage, at der ikke ringmærkes den på gældende dag.

Det er hensigten dagligt at publicere fangsterne på Dofbasen.

Vi ses i felten…

Keldsnor Fuglestation
v/RYT

20120507_RI_omr_fra_nord

Ringmærkningsområdet set fra nord

20160812_stære

En sjælden fangst på KNF!

Langeland 2016 – Sæsonafslutning 4/6-16

Lørdag den 4. juni afsluttede vi forårssæsonen på Hov Nordstrand. Det blev til i alt 382 fugle, fordelt på 27 arter. De 371 fugle blev fanget på Øren og 11 fugle på Naturstyrelsens arealer. Det blev til i alt 14 dage med ringmærkning.

Første del af sæsonen gav det flest fugle i hegnene oppe på agerjorden, medens det sidst på sæsonen gav det flest fugle i krattet ude på sandet.

Fordeling af fugle mellem arterne blev følgende:

  1. Rødhals 79
  2. Gransanger 56
  3. Tornsanger 51
  4. Munk 41
  5. Gærdesanger 34
  6. Jernspurv 25
  7. Solsort 16
  8. Musvit 12
  9. Løvsanger 12
  10. Blåmejse 7
  11. Gulspurv 6
  12. Tornirisk 6
  13. Rødstjert 6
  14. Gærdesmutte 6
  15. Gulbug 4
  16. Sangdrossel 4
  17. Havesanger 3
  18. Gråspurv 3
  19. Rørsanger 2
  20. Rørspurv 2
  21. Skovpiber 1
  22. Græshoppesanger 1
  23. Kærsanger 1
  24. Bynkefugl 1
  25. Korttået Træløber 1
  26. Sumpmejse 1
  27. Vendehals 1

Havesanger_20160604
Havesanger

Gulbug_20160604
Gulbug

Der er aflæst 2 jernspurve med Belgiske ringe. De resterende aflæsninger er alle af “egne” fugle fanget flere gange.

Hele foråret er der foretaget trækobservationer fra Hov Nordstrand. Resultaterne herfra er endnu ikke sammenskrevet.

Mvh. RYT

3.160 km!

Forleden modtog ringmærkergruppen et genfund, der var lidt ud over det sædvanlige. En Gærdesanger, som Hans mærkede ved Keldsnor 3. maj sidste år, blev 2. maj i år aflæst af en ringmærker ved Elkana i Israel – 3.160 km sydøst for Keldsnor!

Selv om der ikke er noget epokegørende nyt i, at vore Gærdesangere trækker gennem Mellemøsten, er der alligevel langt mellem genfund fra dette område. Tidligere er to Gærdesangere fra Sydlangeland genmeldt fra Mellemøsten, men begge fund ligger efterhånden mange år tilbage. Den ene blev mærket i efteråret 1970 og blev dræbt 2. april året efter i Libanon. Den anden blev mærket i september 1987 og aflæst – ligeledes 2. april året efter – i Israel. De øvrige genfund af Gærdesangere mærket på Sydlangeland er alle fra Danmark og Sverige.

De nordeuropæiske Gærdesangere formodes at overvintre i Nordøstafrika syd for Sahara, primært i Sudan og Chad. Der er dog ingen danske ringfund fra dette område.

Siden fuglestationen startede op i 1994, er dette det sydligste genfund, vi har modtaget. Det er samtidig den fugl, der er genmeldt længst væk fra mærkningsstedet.

Gærdesanger

Gærdesanger

Vh. Jacob


Kategorier

Arkiver