Fantastiske oktober

De seneste ti dage har sat helt nye standarder for, hvor mange fugle det kan lade sig gøre at fange på Sydlangeland. Efter nogle dage uden mærkning blev efterårsferien indledt med 222 mærkede fugle lørdag d. 10/10. Dette er i sig selv en flot dag, men dagen efter blev der mærket dobbelt så mange. 454 fugle 11/10 var stationens næsthøjeste dagstotal nogensinde! Dette holdt dog kun to dage, idet der 13/10 blev mærket 586 fugle. Så kunne man godt tro, at fuglene var ved at være trukket igennem for denne gang. Det var de ikke. 17/10 gik det helt amok, og med 864 mærkede fugle blev den 14 år gamle dagsrekord slået. Også de to omgivende dage, 16/10 og 18/10, var flotte dage med over 300 mærkede.

Dagstotalerne for de seneste ti dage, 10-19/10, ses nedenfor. Tallene for de seneste dage er dog foreløbige og omtrentlige, da alle ringmærkningsdata endnu ikke er tastet ind.

  • 10/10: 222
  • 11/10: 454
  • 12/10: 134
  • 13/10: 586
  • 14/10: 240
  • 15/10: 146
  • 16/10: 332
  • 17/10: 866
  • 18/10: 347
  • 19/10: 212

I alt 3.539 fugle på 10 dage! Aldrig før har vi mærket bare tilnærmelsesvis så mange fugle på så kort tid. Det er især Fuglekongerne, der ansvarlige for de høje tal. Der er mærket over 2.000 Fuglekonger i efteråret. Det bliver den suverænt højeste sæsontotal, vi nogensinde har haft af en enkelt art. Faktisk er det kun sket få gange før, at efterårstotalen for en art har rundet de 1.000. Det er tidligere kun sket for Løvsanger i 2000, Blåmejse i 2012 og Gransanger + Fuglekonge i 2014.

Dagstotaler på over 300 fugle, som der har været fem gange inden for de seneste ti dage, er ellers ganske usædvanlige på Keldsnor Fuglestation. Og disse fem dagstotaler placerer sig således alle mellem de ti største dagstotaler nogensinde på KNF.

Listen over de fem hidtil største dagstotaler på KNF ser nu således ud:

  1. 17/10-2015: 866 (Fuglekonge 658, Rødhals 111)
  2. 18/10-2001: 824 (Fuglekonge 522, Rødhals 214)
  3. 13/10-2015: 586 (Fuglekonge 429, Gransanger 50)
  4. 11/10-2015: 454 (Fuglekonge 263, Gransanger 78)
  5. 17/8-2006: 407 (Kærsanger 82, Gulbug 68)

Vejret i perioden har været domineret af vinde fra mellem øst og nordøst og oftest skyet vejr, og flere dage har der været perioder med støvregn. Fra tirsdag går vinden om i vestlige retninger. Dette kan betyde afslutningen på denne fantastiske periode.

Med oktober-slutspurten har efterårssæsonen rundet de 6.000 fugle. Det gør sæsonen til den tredjestørste hidtil.

Vh. JSA

Reklamer

0 Responses to “Fantastiske oktober”



  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s




Kategorier

Arkiver

Reklamer

%d bloggers like this: