Efteråret 2014 på KNF

Så er nettene rullet på Keldsnor Fuglestation for efterårssæsonen 2014, og det er blevet tid til at gøre status. Det blev en rigtig flot sæson med ny rekordsæsontotal, sæsonrekorder for en lang række arter samt fangst af en lang række fåtallige arter.

I alt blev der mærket 6.840 fugle i løbet af efteråret fordelt på 65 arter. Den tidligere rekord fra 2012 var på 6.125 fugle, så den blev altså slået godt og grundigt. Også andre fuglestationer melder om mange fugle i år. Blandt andet havde Falsterbo deres næststørste efterår nogensinde, og Gedser havde deres tredjebedste år hidtil.

Jan Holm Jensen lagde basis for rekordsæsonen med en imponerende mærkningsindsats i Keldsnors rørskov i juli/august, og ved udgangen af august var totalen nået op på 2.624 fugle. I september var aktiviteten noget lavere med kun 12 mærkningsdage, hvilket gav yderligere 1.182 fugle. I oktober kom der for alvor fugle, og 23 mærkningsdage denne måned gav i alt 2.946 mærkninger. Årets sidste mærkningsdage, 1-2/11, gav 88 fugle.

Efterårets talrigeste arter (>100 mærkede) blev:

  1. Gransanger 1.079 (rekord)
  2. Fuglekonge 1.035 (rekord)
  3. Rørsanger 595 (rekord)
  4. Rødhals 550 (næstbedste efterår)
  5. Munk 469 (rekord)
  6. Tornsanger 396 (næstbedste efterår)
  7. Gærdesmutte 331 (rekord)
  8. Kærsanger 311 (næstbedste efterår)
  9. Gærdesanger 240 (næstbedste efterår)
  10. Jernspurv 218 (næstbedste efterår)
  11. Blåmejse 209
  12. Havesanger 157
  13. Gulbug 155 (næstbedste efterår)
  14. Løvsanger 149 (dårligste efterår siden 2001!)
  15. Rørspurv 138 (rekord)

Ud over ovenstående almindelige arter blev der fanget langt flere halvsjældne/fåtallige arter end normalt. Blandt andet:

  • Blåhals 1 (9/8). Kun den anden mærkede på KNF (første 2/9 2003)
  • Hvidbrynet Løvsanger 5 eks.! (29/9, 2/10, 9/10, 14/10 og 30/10). Helt vildt mange – svarer til, hvad der i alt er mærket de foregående 20 år!
  • Rødtoppet Fuglekonge 7 (mellem 29/9 og 26/10). Rekordefterår – i alt 12 mærket 1994-2013.
  • Pungmejse 9 (5 11/9 og 4 27/9). Rekordefterår – gammel rekord 8 i 2006, ellers 0-2 pr. efterår.
  • Karmindompap 1 (8/8). Første siden 2004.
  • Ringdrossel 3 (2/10, 17/10 og 21/10). Kun to tidligere fangster på stationen (1994 + 2000).

Desuden blev 3 Svaleklirer mærket i kanten af Keldsnor 31/7. Det er første gang (i nyere tid), at denne art er mærket på stationen.

Også for en række andre arter bød efteråret på nye sæsonrekorder. Dette gjaldt for: Vandrikse (2), Digesvale (26), Hvid Vipstjert (5), Sivsanger (97), Skægmejse (56), Træløber (17), Stær (7), Tornirisk (12) og Dompap (74).

På hele 27 datoer blev der mærket over 100 fugle. Efterårets største mærkningsdage var:

  • 355 17/10 (hidtil fjerdestørste dag på KNF)
  • 312 12/10
  • 244 11/10
  • 231 14/10
  • 204 28/9

Aflæsninger og genfund

I løbet af efteråret blev der aflæst 10 fugle, der var mærket andre steder:

  • 30/7 Landsvale 1K. Mærket ved Klæsø, Langeland, 17/6 2014, som unge. Afstand 17 km.
  • 7/8 Rørsanger 2K+. Mærket Liège, Belgien, 10/8 2012. Afstand 563 km. Formentlig lokal ynglefugl ved Keldsnor, også aflæst juli 2013 og maj 2014.
  • 8/8 Rørsanger 2K+ med belgisk ring. Data endnu ikke modtaget.
  • 20/8 Rørsanger 2K+. Mærket Loire-Atlantique, Frankrig, 18/8 2012. Afstand 1.213 km.
  • 13/9 Rørsanger 1K. Mærket Hjulby Sø, Nyborg, 26/8 2014. Afstand 67 km.
  • 9/10 Jernspurv. Mærket Norsjö, Västerbotten, Sverige, 14/9 2013. Afstand 1.228 km. Det er den næstnordligst mærkede spurvefugl, der hidtil er blevet aflæst på stationen (rekorden indehaves af en Gransanger, mærket ved Bodø i Norge, der blev aflæst i 2009).
  • 10/10 Gransanger. Mærket Bingsmarken, Skåne, 29/9 2014. Afstand 193 km.
  • 15/10 Fuglekonge. Mærket Torhamn, Blekinge, Sverige, 5/10 2014. Afstand 359 km (på 10 dage).
  • 25/10 Rødhals 1K. Mærket Falsterbo, Sverige, 15/10 2014. Afstand 154 km.
  • 2/11 Fuglekonge med svensk ring. Data endnu ikke modtaget.

Foreløbig er fire af efterårets fugle blevet genmeldt. Alle er genfanget af ringmærkere. To Rørsanger er blevet fanget i Holland og Belgien hhv. 21 og 23 dage efter mærkningen, og to Fuglekonger er blevet fanget i Holland og Tyskland hhv. 21 og 30 dage efter mærkningen. Fuglekongen fra Holland er den første herfra, og vores hidtil vestligste genfund af en Fuglekonge.

Det store antal mærkede fugle bør resultere i en pæn stribe genmeldinger i løbet af de næste par år.

Vh. JSA

Kort over aflæsninger/genfund af fugle fra efteråret.  Grøn nål = mærkningssted for fugle aflæst på KNF. Rød nål = genfundssted for fugle mærket på KNF (klik for stor version)

Kort over aflæsninger/genfund af fugle fra efteråret.
Grøn nål = mærkningssted for fugle aflæst på KNF.
Rød nål = genfundssted for fugle mærket på KNF
(klik for stor version)

Gransanger, KNF, 29/9 2014. Efterårets talrigeste fugl i nettene med 1.079 mærkninger.

Gransanger, KNF, 29/9 2014. Efterårets talrigeste fugl i nettene med 1.079 mærkninger.

Skægmejse, KNF, 14/10 2014. Suverænt rekordefterår for denne og mange andre arter.

Skægmejse, KNF, 14/10 2014. Suverænt rekordefterår for denne og mange andre arter.

Rødtoppet Fuglekonge, KNF, 26/10 2014.

Rødtoppet Fuglekonge, KNF, 26/10 2014.

Reklamer

0 Responses to “Efteråret 2014 på KNF”



  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s




Kategorier

Arkiver

Reklamer

%d bloggers like this: