CES i Tarup, 3. runde

Årets 3. CES-dag blev afviklet af RYT og JSA lørdag d. 22. maj. Der blev fanget lidt færre fugle end de to foregående runder, men i alt 30 fugle, heraf 25 førstegangsfangster, er alligevel et rimeligt resultat.

Dagens fangster var (i parentes hhv. nymærkninger, aflæsninger af fugle fra tidligere år aflæst for første gang i 2010 samt aflæsninger af fugle mærket tidligere i år): Jernspurv (0-0-1), Rødhals (1-0-1), Solsort (2-1-2), Rørsanger (0-1-0), Tornsanger (1-0-1), Havesanger (3-1-0), Munk (3-0-0), Blåmejse (1-0-0), Musvit (0-0-2), Stær (2-1-0), Skovspurv (4-1-0) og Rørspurv (1-0-0).

“Dagens art” var Stær. Det var dagens eneste nye art på årets CES-mærkeliste (art nr. 22). Arten blev slet ikke fanget i 2009. Ud af de tre fangne fugle var den ene mærket på stedet 4. juni 2008.

Efter tre CES-dage  (25 % gennem sæsonen) er der nu fanget 101 forskellige individer, hvoraf 23 var genfangster af fugle mærket tidligere år (8 fra 2008, 17 fra 2009). I 2008 og 2009 blev der fanget hhv. 94 og 84 fugle på de første tre dage, så foreløbig tegner det godt for det samlede 2010-resultat. Spørgsmålet er, om det foreløbigt ekstremt kolde forårsvejr afspejler sig negativt på ungeproduktionen. Det vil de kommende runder vise. De første ungfugle bliver normalt fanget i starten af juni.

Årets hyppigste arter indtil nu er Rørspurv (13), Munk (12) og Solsort (11). Af de mere almindelige arter (med i alt mere end 10 fugle i 08/09) mangler vi fortsat at fange Gærdesmutte, Kærsanger, Sumpmejse og Gråspurv.

Stær, 3K+ han. Genfangst af fugl fra 2008.

Vh. JSA

Reklamer

0 Responses to “CES i Tarup, 3. runde”



  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s




Kategorier

Arkiver

Reklamer

%d bloggers like this: