Skarverne på Mågeøerne

I Skarvkolonien på Mågeøerne ved Bogense på Nordfyn er der godt gang i ynglesæsonen. Skarvkolonien har eksisteret i 25 år og er Fyns næststørste. Takket være en stor ringmærkningsindsats i kolonien siden 1996, bærer en stor del af ynglefuglene nu farveringe. Næsten 10 % af ynglefuglene er ringmærket.

Kolonien er desværre gået en del tilbage de seneste år. Fra 1.760 par i 2006 dykkede bestanden til 1.453 par i 2007 og 1.194 par i 2008. I år ser bestanden ud til at have stabiliseret sig – 1.244 reder optalt 1. maj er en lille fremgang fra sidste år.

skarvpar

Siden 2001 har jeg tilbragt adskillige dage hvert forår på Mågeøerne for at følge Skarverne gennem ynglesæsonen, primært for at holde styr på de mærkede ynglefugle og mærke unger. I år er der aflæst mere end 200 ynglende Skarver. Langt størsteparten er mærket på Mågeøerne, men nogle ganske få fugle stammer fra andre kolonier. To fugle fra kolonien på Vorsø i Horsens Fjord og en fra Stavns Fjord, Samsø, har ynglet på Mågeøerne gennem flere år. I år er der dukket to nye, fremmede fugle op. Den ene er mærket på Tyreholm ved Møn i 2003, mens den anden bærer svensk ring.

Hvid 5K6 på rede. En hun, mærket som unge på Vorsø i 1994, som har ynglet på Mågeøerne hvert år siden i hvert fald 2001.

Hvid 5K6 på rede. En hun, mærket som unge på Vorsø i 1994, som har ynglet på Mågeøerne hvert år siden i hvert fald 2001.

Der er altid stor spredning på ynglefuglene i kolonien. I år klækkede de første unger 13. april, mens andre ynglefugle her 1. maj endnu ikke har påbegyndt æglægningen.

Vh. JSA

Reklamer

0 Responses to “Skarverne på Mågeøerne”



  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s




Kategorier

Arkiver

Reklamer

%d bloggers like this: