Så blev det efterår og sommervarmen kom bankende. Michael Højgaard Hansen (MHH) tog den 22/7 til KNF for at sætte nettene op og gør klar til at ringmærke et par dage. Han knoklede med hækkesaks og en ikke særlig villig græsslåmaskine det meste af eftermiddagen. Det lykkes ham at få de fleste af nettene op, dog undtagen dem i rørskoven. Mens han arbejde med klippearbejdet formåede han at mærke 29 fugle fra kl. 18.30 – 21.30, primært Tornssanger 12 stk.
- Efter en nat med meget lidt søvn og utallige blodtørstige myg fik han nettene op kl. 4.15 i en lidt frisk vestenvind og sol. Efter første netrunde stødte han ind i en let halvslidt forhenværende ornitolog ved navn Michael Bjerregaard (MIB), som gerne ville have en form for comeback på fuglefronten. Han havde stået og ventet på MHH sammen med en lærkefalk som fik sig en stær til morgenmad, så tiden var forløbet hurtigt.
MHH tog mig under armen og sammen fangede vi især Tornsangere det blev til 17 stk. Mens formiddagen gik blev de sidste netbaner ryddet og klippet fri så der kunne sættes net op i rørskoven, 18 net i alt var oppe nu. Ud over ringmærkningen var der ikke meget træk i området, lidt vadefugle flyttede rundt på sig, de lokale tårnfalke og rørhøge var i luften. Så da ringmærkningen var ebbet ud og øjenlågene var blevet blytunge lukkede MHH nettene kl. 10.45 mens jeg traskede en tur op på Fakkebjerg for at se om der skulle have forvildet sig en langvinget rovfugl herned, men nej efter en lille time opgav jeg og trillede hjemad mod Ulbølle. MHH havde dog på lukkerunden snuppet en sivsanger så lidt sjov blev det til og 47 fugle i alt.
Vi var dog enige om at mødes næste morgen da vejret så ud til at blive bedre.
Så blev det tirsdag d. 24.07 kl. 4.15, vinden havde lagt sig og var svag ø, solen bagte fra en skyfri himmel og temp. var hurtigt oppe på knap 20 C. Vi sad og fik morgenkaffe ved bilerne og glædede os over at sommeren var kommet. MHH havde valgt at sove i bilen pga. af myg og var derfor knap så klatøjet.
Den første runde gav over 20 fugle i forhold til 1 på første runde i går, så det tegnede godt. Der var en del gulbuge og kær- og rørsangere, knap så mange tornsangere. Der var dog stadig ikke træk i luften så vi måtte satse på at nettene gav lidt. Det gjorde de da også og dagens overraskelse var en Græshoppesanger som hang nok så nydeligt og ventede på os, netop på et tidspunkt hvor antallet af fangede fugle var ved at blive lidt små pr. netrunde. Det gav os blod på tanden til at tage et par runder mere og forsøge at komme op på de 70 men nej, tiden for MHH´s håndværkeraftale og varmen vandt over os. Vi nåede op på 67 fugle i alt.
Så summen på 16 timers ringmærkning med 5-18 net blev 143 nymærkninger og en håndfuld genfangster fra foråret/eller sidste sæson.
Mvh/ MIB og MHH


0 Kommentarer til “Efterårs-sæsonstart på KNF”