Aflæsning af 2 solsorter

2/1 – 2008

På trods af en fugtig dag med sludbyger nåede jeg alligevel at ringmærke 41 fugle fra 9-16! Det var dog i nogen grad den lokale gråspurvekoloni der måtte lægge krop til dagstotalen… Det blev til 2 blåmejser, 4 musvitter, 16 solsorter, 1 grønirisk, 1 skovspurv, 1 vindrossel, 13 gråspurve og 3 sjaggere.

Dagens højdepunkt var dog aflæsningen af 2 solsorter! Begge hanner, mærket med danske ringe, men med to næsten ens numre: 8A55559 & 8A55562. Fuglene blev snuppet i samme net med 4 timers mellemrum!

 

20080102_lindved_8a55559_1.jpg

 

20080102_lindved_8a55559_2.jpg

 

20080102_lindved_8a55562_1.jpg

 

20080102_lindved_8a55562_2.jpg

 

Desværre snuppede den lokale spurvehøg også sin del! Det gik ud over en solsort hun født i 2007!

Mvh/Hans

3 Kommentarer til “Aflæsning af 2 solsorter”


  1. 1 ringmaerkergruppenfyn januar 6, 2008 kl. 7:17 am

    De to aflæste Solsorte har desværre ikke nogen vildt spændende historie bag sig. De er mærket af Jan på samme lokalitet i februar 2007.
    I øvrigt en rigtig flot 2008-start på Lindved-mærkningen med 76 mærkede fugle på to dage – foruden den svenske Bogfinke! I 2007 blev der mærket i alt 79 fugle her fordelt på 10 datoer med 28 fugle 10. februar som bedste dag. Størsteparten var drosler fordelt med 26 Sjaggere, 17 Solsorte og 9 Vindrosler.

    Mvh Jacob

  2. 2 Tine Kold Gundersen december 13, 2008 kl. 2:55 pm

    Hej “Ringmærkergruppe Fyn”

    Jeg skriver til jer, da i er den eneste hjemmeside jeg kan finde hvor der er et billede af en solsort med hvide pletter, jeg har aldrig set sådan en fænomen før, men er lige stødt på en i min have, den har mange hvide pletter, både på hovedet og på vingerne. Kan i fortælle mig hvad de hvide pletter skyldes. Jeg har taget et par rimelige billeder, man kan tydeligt se fugl og pletter, dog er de en smule slørede da de blev taget gennem et vindue og med en del zoom.

    Med venlig hilsen
    Tine Kold Gundersen

  3. 3 Lars Andersen januar 3, 2009 kl. 5:42 pm

    Hej Tine
    Undskyld der ikke er blevet svaret noget før, men jeg har først lige set dit indlæg. Hvide pletter på solsort er ret almindeligt forekommende. Det skyldes en delvis albinisme – altså hvidpigmentering af enkelte fjer eller i sjældne tilfælde hele fuglen.
    Prøv at se følgende link på: http://www.netfugl.dk/pictures.php?id=listpictures&species_id=635 . Klip linket til din browser.
    Med venlig hilsen
    Lars Andersen


Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s




Sider

Kategorier

Arkiver


Follow

Get every new post delivered to your Inbox.